Gå til hovedindhold

Samarbejde med forældre

Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Det er derfor vigtigt for dit barns udvikling og trivsel, at vi - jer forældre og personalet i dit barns institution - har et godt samarbejde. Et fokus, der er stort i alle vores 9 afdelinger

Indhold

    Børnenes trivsel og udvikling - socialt og fysisk - er naturligvis det vigtigste for os i alle afdelinger. Vi har fokus på det enkelte barn - både som individ og som en del af gruppen.

    Samarbejdet med forældrene har stor betydning for barnet, så det vægter vi højt i hele dagtilbuddet. Den daglige dialog følges op af forældresamtaler med de primære voksne i barnets afdeling, forældremøder på stuerne og i afdelingen, forskellige aktiviteter og traditioner, hvor hele familien inviteres til at deltage.

    Forældreråd i afdelingerne

    Alle afdelinger har et forældreråd, som vælges hvert år. I forældrerådet kommer du tæt på dagligdagen i afdelingen og de overvejelser, der ligger bag vores pædagogik og aktiviteter. Du er med til at drøfte udvikling og tiltag i afdelingen, som har betydning for børnene og fællesskabet, fordi gensidig forståelse mellem forældre og medarbejdere om værdier og retningslinjer skaber rammerne for et godt samarbejde. 

    Som medlem af forældrerådet har du desuden mulighed for at blive afdelingens repræsentant i dagtilbuddets bestyrelse.

    Bestyrelser i dagtilbud og forældreråd på aarhus.dk

    Bestyrelsen i dagtilbuddet

    Som en del af vores bestyrelse, er du med til at sikre et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og ledelsen på tværs af afdelingerne. Du får indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, og du er med til at præge de beslutninger, som dagtilbudslederen træffer på dagtilbuddets vegne. I bestyrelsen har du mulighed for at bringe din synsvinkel i spil, når bestyrelsen for eksempel skal udarbejde principper for dagtilbuddet.

    Læs dagtilbuddets pjece "Værd at vide for forældre"

    Kontakt

    2026-28

    Forperson
    Thea Vejlin, forælder 

    Næstforperson
    Nanna Elfrom Eliasen, forælder

    Medarbejderrepræsentanter

    Andreas, medarbejder i Kolbøtten
    Lena, medarbejder i Vuggestuen Ny Vimmerby
    Pernille, medarbejder i Skattekisten

    Nancy Engberg, dagtilbudsleder

    De 9 pædagogiske ledere deltager på skift ved møderne.

    Referater fra bestyrelsen

    Sidst opdateret: 1. september 2026