Gå til hovedindhold

Vuggestuen Storkereden

Vi lægger vægt på fællesskaber og trivsel på alle niveauer. I vores hverdag gør vi en stor indsats for at børn skal ”lære at være”, at være nysgerrige, at finde glæde i at bruge sin krop, at træne og øve sig i at hjælpe sig selv og andre og at kunne mestre de små og store udfordringer i livet. Vi bor på kanten til Trøjborg i et velindrettet hus med en stor grøn legeplads

  • Læs op

Indhold

    Storkereden er normeret til 52 vuggestuebørn, som er fordelt på 4 stuer.
    Her er ansat 8 pædagoger, 7 pædagogmedhjælpere, 1 lønnet pædagogstuderende,  køkkendame og en pædagogisk leder.

    Sådan ser her ud

    Storkereden holder til i et dejligt funktionelt hus med 4 grupperum, et fællesrum og med en stor grøn legeplads. Ved vores indgang har vi masser af p-plads både til bil, cykel og klapvogn.
    Vi har 12 børn på hver stue, med blandet alder mellem 0 og 3 år i alle grupper.

      Hverdagen i Storkereden

      I Storkereden er vi 4 medarbejdere i hver børnegruppe (2 pædagoger og 2 medhjælpere pr. stue). Medarbejderne har skiftende arbejdstider.

      Fra kl. 8: Der er mødt personale fra alle stuer, og her er børnene for det meste sammen med deres egen stue.

      Efter kl. 16: Vi er samlet på tværs af grupperne indtil lukketid.

      Vi bruger vores udeareal hver dag. Vi lægger vægt på, at børnene lærer at færdes ude på alle årstider og finder stor inspiration i, hvordan uderummet kan være et berigende læringsmiljø for alle børn og på forskellige niveauer.

      Spontant og planlagt

      Dagen er en vekslen mellem planlagte aktiviteter, de faste måltider og de spontane lege, som børnene er optaget af lige nu. De planlagte aktiviteter foregår typisk om formiddagen, enten stuevis eller med små grupper på tværs af stuerne.

      På tværs af stuerne har vi en tradition for "musik-hold" for de mellemstore børn, og vi har "storebørnsgruppe", som er et længerevarende forløb for de ældste børn.

      Den pædagogiske læreplan er desuden med i næsten alt, hvad vi laver i løbet af dagen.  Læs mere her

      Vi laver selv maden i Storkereden

      I Vuggestuen Storkereden kan man omkring spisetid opleve en liflig duft af veltillavet mad fra vores dejlige køkken. Vi er vilde med hjemmelavet mad, om det er nye smage eller ”gamle kendinge”. I køkkenet kan vi også hente formiddagssnack, hvis nogle har brug for et mellemmåltid inden frokosten. 
      Vi har desuden en eftermiddagsordning, som forældrerådet står for - og som forældrene betaler adskilt. Her får børnene frugt, brød og pålæg, så de kan bevare energien om eftermiddagen. 

      Inspiration på tværs

      De 9 dygtige køkkenmedarbejdere i dagtilbuddet arbejder tæt sammen - udveksler opskrifter og inspirerer hinanden, og børnene får på den måde sund og alsidig kost og præsenteres for meget forskellig mad fra flere dele af verden. 

      Børnene lærer om maden, om råvarerne, om måden maden bliver tilberedt på og - ikke mindst - lærer børnene værdien i sammen at nyde det gode måltid i en rar stemning.

      Alle afdelinger følger Aarhus Kommunes vejledning om "Mad og måltider", som du kan læse her.

      Sukker med omtanke

      I Storkereden begrænser vi brugen af sukker og anvender det primært som krydderi – f.eks. kanelsukker til risengrøden, i frugtgrøden og ved småkagebagningen til jul. Ved særlige lejligheder sker det, at vi serverer noget sødt og sukkerholdigt i begrænset mængde. Det kan for eksempel være ved en sommerfest, julefest og fastelavn.

      Du kan læse mere om dagtilbuddets "Sukker med omtanke" her.

      Du kan se vores seneste smiley fra Fødevarekontrollen her:

      Forældrene stemmer om kostordningen

      Det er dig som forælder, der er med til at bestemme, om vi skal have en fælles, selvbetalt frokostordning, eller om børnene skal have med madpakker med. Vi stemmer om det hvert andet år. 

      Læs mere om ordningen under aarhus.dk/kost

      Vi lægger vægt på et åbent og ærligt samarbejde med forældregruppen, og vi prioriterer den daglige snak, når børnene kommer og går. Vi finder det vigtigt med en løbende dialog om barnets udvikling. Hvad kan barnet lige nu, og hvad er næste step?

      Når et barn begynder i Storkereden, inviterer vi til et møde mellem forældre og en pædagog fra stuen. Her er der mulighed - ud fra fælles dagsorden - at forældrene kan fortælle om deres barn, og vi kan aftale, hvordan indkøringen skal være.

      Læs vores Værd at vide for forældre her

      Få indflydelse på hverdagen

      I vores forældreråd har du gode muligheder for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.

      Læs her, hvad forældrerådene og dagtilbuddets bestyrelse i dagtilbuddet arbejder med. 

      Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.

      Du kan læs om, hvordan vi arbejder med dit barns udvikling og trivsel under dagtilbuddets fællesside.

      Fra efteråret 2023 bliver der hvert år lavet et uvildigt tilsyn i alle afdelinger. Tilsynet skal sikre kvalitet for alle børn i dagtilbud - ved at skabe ensartede rammer, systematisk tilgang og gøre roller og ansvar tydeligere. Du kan læse vores rapporter herunder

       

      Sidst opdateret: 13. februar 2024