Børnehuset Villekulla
Vi er en lille integreret institution, som bor i et varmt og hyggeligt hus med masser af glæde. Vi skaber tryghed og omsorg for det enkelte barn og prioriterer fællesskab, venskaber, forskellighed og udfordringer; er vilde med traditioner og fælles aktiviteter og med at være ude på vores skønne legeplads året rundt
I Børnehuset Villekulla er vi 45 børn - 1 vuggestuegruppe og 3 små børnehavegrupper - og en engageret personalegruppe med kvinder og mænd, som gør deres bedste for at alle trives og udvikles.
Vi bor i et gammelt charmerende hus med en skøn legeplads, hvor børnehaven er det meste af dagen. Her er højt til himmelen, masser af muligheder og steder til fordybet leg.
Samarbejdet mellem vuggestue og børnehave er tæt - og godt. Vi åbner og lukker for eksempel i fællesskab, mødes på legepladsen, arrangerer fællesture, prioriterer passage mellem rummene og er slået sammen i perioder, hvor vi er lavt bemandede eller afvikler ferie. Vi tænker gerne i nye pædagogiske tiltag og prioriterer den forsatte udvikling af Villekulla meget højt.
I Villekulla vægter vi:
- ture ud af huset og oplevelser i fællesskab
- at børnene får etableret venskaber og udviklet sociale kompetencer, da de sociale kompetencer er så vigtige for at vi kan trives
- selvhjulpenhed, nærhed, omsorg og tryghed
Villekulla har masser af spændende kringelkroge både indvendig og udenfor og hyggelige gemmesteder, men også yderst funktionelle rum, hvor børnelivet i leg og kreativitet kan udfolde sig. Udenfor har vi vores skønne og udfordrende legeplads med store træer og plads til masser af fysisk udfoldelse og leg. Vi er vilde med traditioner og selvopfundne happenings, hvor fællesskab, oplevelser, glæde og begejstring er kodeordene.
Sådan ser her ud
Charmerende hus med kringelkroge
Vores dejlige gamle hus har siden 2003 dannet ramme om Børnehuset Villekulla, en integreret institution for børn mellem 0-6 år. Vuggestuen har et stort dejligt lyst rum med masser af plads og krybberum lige ved siden af.
Børnehaven er præget af hyggelige små funktionsrum til diverse lege og konstruktionslege og et større kreativt værksted, hvor børnene kan gå i kast med forskellige kreative aktiviteter. Børnehaven har 3 grupper med 10-13 børn i hver.
Legepladsen er vores stolthed
Vores stolthed er vores skønne og hyggelige legeplads med kæmpehøj og tunnel, sandkasse med legeborde og kiosk, 2 legehuse og 2 shelters, fodboldbane, klatrevægge, kæmpe bålplads med stuntscene og ikke mindst vores dejlige frugttræer, som hvert år beriger os med mirabeller, kirsebær, æbler, pærer og valnødder.
Vi vægter udeliv højt og arbejder bevidst på, at børnene finder glæde ved at færdes udenfor. Vi ser det som en særdeles vigtig opgave, at børnene får et dybt kendskab til naturen og udelivet med legepladsens dyr og planter og kendskab til årstidernes skiften.
Dagens aktiviteter
Der er selvfølgelig forskel på hverdagen for vuggestue- og børnehavebarn, fordi de aldersgrupper har forskellige behov.
Overordnet ser dagsrytmen i Villekulla sådan ud:
Kl. 6.30
Villekulla åbner og tilbyder morgenmad til de børn, som møder senest 7.15
Vi prioriterer en stille og rolig og modtagelse og start på dagen, giver os tid til de børn, der har brug for det - og hjælper alle børn i gang med en god dag.
Vi tegner, læser, finder massageboldene, synger, samler puslespil m.m. Desuden har børnene mulighed for i lege i det meste af huset.
Kl. 9
Alle vuggestuebørn holder morgensamling med sang og frugt.
Derefter bliver de mindste børn puttet, herre formiddagsaktiviteterne starter for de de ældste.
Børnene får tilbudt frugt og fordeler sig så i huset eller tager på tur.
Morgensamling, fri leg, værkstedsaktiviteter og bål eksempler er på formiddagsaktiviteter.
Kl. ca. 10.45
Vi spiser frokost. Børnene hjælper med borddækning og lærer på
tage del i fællesskabet omkring måltidet.
I børnehaven afsluttes måltidet med dialogisk læsning. De børn, som har behov for en lur, bliver puttet samtidig med vuggestuebørnene.
I middagsstunden sætter vi forskellige aktiviteter i gang på legepladsen.
Alle børn er udenfor.
De yngste puttes
Kl. 14.00
Vi spiser eftermiddagsmad.
Hvis vejret er godt, mødes vi på legepladsen. Børnene vælger frit, hvor og med med hvem de vil lege.
Ligesom det er vigtigt med en god start, er det også vigtigt, på børnene får afsluttet dagen godt. Det gavner børnene, hvis I viser interesse for deres dag i institutionen, hjælper med på afslutte barnets aktivitet, rydde op og sige farvel.
Vi skriver oftest et opslag op lægger billeder på AULA - om hvad børnene har lavet i løbet af dagen.
Kl. 17.00 lukker vi (mandag og fredag lukkes kl. 16.30)
Den pædagogiske læreplan tænker vi ind i næsten alt det, vi laver i løbet af dagen
Vi laver selv maden i Villekulla
I Villekulla kan man omkring spisetid opleve en liflig duft af veltillavet mad fra vores dejlige køkken.
Måltidet har høj pædagogisk prioritet. Vi nyder maden med fokus på selvhjulpenhed, fællesskab, spiseritualer og dialog.
Børnene lærer om maden, om råvarerne, om måden maden bliver tilberedt på og lærer børnene værdien i sammen at nyde det gode måltid i en rar stemning.
Om formiddagen får vi frugt, som børnene selv har medbragt i løbet af ugen.
Eftermiddagsmad
Om eftermiddagen spiser børnehavebørnene madpakker - oftest på legepladsen.
Villekullas forældreråd har valgt på stå for en forældrebetalt eftermiddagsmadordning til vuggestuebørnene. For et månedligt beløb får børnene et måltid sundt, som vores køkkenmedarbejder laver.
Idéer og inspiration på tværs
De 9 dygtige køkkenmedarbejdere i dagtilbuddet arbejder tæt sammen - udveksler opskrifter og inspirerer hinanden, og børnene får på den måde sund og alsidig kost og præsenteres for meget forskellige mad fra flere dele af verden.
Alle afdelinger følger Aarhus Kommunes vejledning om "Mad og måltider", som du kan læse her.
Sukker med omtanke
I Villekulla begrænser vi brugen af sukker og anvender det primært som krydderi – f.eks. kanelsukker til risengrøden, i frugtgrøden og ved småkagebagningen til jul. Ved særlige lejligheder sker det, at vi serverer noget sødt i begrænset mængde. Det kan eksempel for være ved en sommerfest, julefest og fastelavn. Du kan læse mere om dagtilbuddets "Sukker med omtanke" her.
Du kan se vores seneste smiley fra Fødevarekontrollen her
Forældrene stemmer om kostordningen
Det er dig som forælder, der er med til på det tidspunkt, om vi skal have en fælles, selvbetalt frokostordning, eller om børnene skal have med madpakker med. Vi stemmer om det andet år.
Læs mere om mad og måltider under aarhus.dk/kost
Tæt kontakt til forældrene
Det daglige arbejde viser sig i den kontakt, der er mellem forældre og personale, når børnene bringes og hentes. Her udveksler vi beskeder af praktisk art om barnets trivsel og hverdag, som gør, at vi kan supplere hinanden på en harmonisk måde. Vi afholder ”forventningssamtaler”, når barnet starter og derefter samtaler efter behov.
I børnehaven har vi én gang om året et kontaktmøde, hvor vi får en fælles snak om barnets trivsel her og hjemme, legekammerater, udvikling osv.
Flere gange om året inviterer vi forældrene med til at deltage i nogle af vores arrangementer som forældrekaffe, arbejdsdag og bedsteforældredag.
Få indflydelse på hverdagen
I vores forældreråd har du mulighed for at få indflydelse på dit barns hverdag i afdelingen og dagtilbuddet som helhed.
Dit barns udvikling og trivsel er rigtig vigtig for os. Vi arbejder derfor løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik.
Læs mere om vores arbejde med børnenes udvikling og trivsel her
Fra efteråret 2023 bliver der hvert år lavet et uvildigt tilsyn i alle afdelinger. Tilsynet skal sikre kvalitet for alle børn i dagtilbud - ved at skabe ensartede rammer, systematisk tilgang og gøre roller og ansvar tydeligere. Du kan læse vores rapporter herunder.
Annemette Fisker
Børnehuset Villekulla
Telefon:
41 87 36 96
E-mail: annfisk@aarhus.dk