Gå til hovedindhold

Dit barns udvikling og trivsel

Dit barns udvikling og trivsel er det vigtigste for os.
Vi arbejder løbende med at udvikle og forbedre vores pædagogik i hverdagen gennem læreplanen, ved at udvikle og efteruddanne medarbejderne - og ikke mindst ved at have et godt samarbejde til dagtilbuddets forældre. Læs desuden herunder, hvordan der eksternt føres tilsyn med dagtilbuddet

  • Læs op

Indhold

    Den pædagogiske læreplan som omdrejningspunkt

    Alle dagtilbud i Danmark udarbejder en skriftlig pædagogisk læreplan med dagtilbudsloven som overordnet ramme. Den pædagogiske læreplan indeholder centrale elementer for det pædagogiske arbejde - og de seks læreplanstemaer indgår som en væsentlig del i hverdagen i næsten alt, hvad vi foretager os.
    Læreplanen bruges i alle afdelinger - og er løbende er i udvikling.

    De seks læreplanstemaer er:

    • Alsidig personlig udvikling
    • Social udvikling
    • Kommunikation og sprog
    • Krop, sanser og bevægelse
    • Natur, udeliv og science
    • Kultur, æstetik og fællesskab.

    Pædagogik

    I Midtbyens 9 afdelinger er vores mål, at vi 

    • i samarbejde med forældrene giver børnene en god, glad, udviklende, sund og tryg opvækst
    • er et sammenhængende dagtilbud, hvor der er fokus på videndeling, faglig udvikling og anerkendelse
    • er en attraktiv arbejdsplads, som favner og giver rum og plads til eget særpræg og til mangfoldighed
    • er et dagtilbud, som i alle givne forhold præges af ordentlighed
    • har pædagogikken i centrum

    Pædagogiske principper

    I dagtilbuddet ser vi 0-6 års alderen som en fase i livet med værdi i sig selv, som samtidig har stor betydning for resten af barnets livsforløb.
    Børn har forskellig måde at lære på – eksempelvis lærer børn forskelligt i forhold til at se, høre, røre eller gøre (læringsstile). Barnets læring knytter sig til kroppen, og det er gennem kroppen, at barnet bliver bevidst om sig selv og erkender sig selv og sin omverden. Barnets læring bygger både på voksenskabte og voksenstøttede aktiviteter og i særdeleshed på legen. Det bedste miljø for barnets læring og udvikling skabes i et tæt samarbejde med forældrene.

    Lærings- og udviklingsforståelse

    Vi arbejder med en lærings- og udviklingsforståelse, der tager udgangspunkt i troværdighed, respekt og engagement, uanset om vi fokuserer på barnets eller de voksnes rammer i dagligdagen.
    Det er medarbejdernes ansvar at understøtte og udfordre barnet på en sådan måde, at også de voksne trives og kan udfolde deres personlige potentialer gennem mangfoldige aktiviteter og fællesskaber.

    Børneperspektiv

    Mange faktorer skal være til stede, for at børnene kan have et godt børneliv.
    For at sikre det lægger vi vægt på følgende:

    • Tryghed i og respekt fra omgivelserne - som grundlaget for børnenes læring
    • Plads til leg - grundlæggende som middel til at udvikle af børns sprog, kreativitet, motorik og sociale kompetencer
    • Inspirerende fysiske rammer, der inspirerer til nye udfordringer
    • En kultur, hvor barnet opnår større selvindsigt og forståelse for andres følelser

    Voksenperspektiv

    Vi har altid fokus på den pædagogiske opgave:

    • Vi tager ansvaret for, at børnene agerer i et inspirerende læringsmiljø, der appellerer til nye udfordringer
    • Medarbejderne bruger deres viden om det enkelte barn til at give dem nye aldersvarende udfordringer
    • Vi udvikler vores praksis løbende via refleksion og dialog
    • Medarbejderne er bevidste om, at de er rollemodeller
    • Vi behandler alle børn med omsorg og respekt

    I 2023 begyndte Aarhus Kommune med at foretage uvildige tilsyn i alle afdelinger.
    Tilsynet skal sikre kvalitet for alle børn i dagtilbud - ved at skabe ensartede rammer, systematisk tilgang og gøre roller og ansvar tydeligere. Du kan læse rapporterne på den enkelte afdelings hjemmeside. Aarhus Kommune fører tilsyn med vores og de øvrige dagtilbud i kommunen.

    Tilsynet udmunder i en rapport (se under den enkelte afdeling).



     

     

     

    Sidst opdateret: 18. juli 2023